Sommerfest i Ringsted Sportscenter – 28. juni 2024 kl. 17-21

Café Ingeborg inviterer til sommerfest i Ringsted Sportscenter🧑‍🍳☀️

Fredag den 28. juni 2024 inviterer Café Ingeborg til sommerfest ved vores café i Ringsted Sportscenter. Vi tænder op i grillen og kører vores populære foodtruck frem, så vi i fællesskab kan spise et skønt måltid mad i det herlige sommervejr.

Arrangementet løber af stablen fra klokken 17 til 21 på udendørsarealet ved Café Ingeborgs café på Ramblaen. Til festlighederne serverer vi grill og der vil være mulighed for at købe friske fadøl og farverige slushice.

Som prikket over i’et har vi inviteret Albrechtsen og Ingemann Duo til at sørge for den musikalske underholdning og et hold capoeira-dansere til fælles dans.

Billetpriser:
• Voksne: 200 kroner
• Børn (5-12 år): 100 kroner
• Børn under 4 år: Gratis
Prisen er inklusiv et måltid mad og eksklusiv drikkevarer.

Skynd dig at sikre din billet, da vi kun har 200 billetter til årets sommerfest. Sidste frist for billetkøb er den 21. juni. Billetter kan købes direkte i vores café i Ringsted Sportscenter.

Find os her

Café Ingeborg
Eksercerpladsen 1
4100 Ringsted
Tlf.nr: 57 62 77 77