Vores idrætsprojekter
I Café Ingeborg arbejder vi målrettet for at skabe bevægelse, fællesskab og nye muligheder for voksne med særlige kompetencer. Gennem projektet uddannes medarbejdere til idrætsinstruktører, så de kan planlægge og gennemføre aktiviteter for andre – både i Café Ingeborg og ude i lokale fællesskaber.
Gennem uddannelsesforløbene får medarbejdere både fysisk træning, selvtillid og sociale kompetencer – og en stolthed over at kunne give noget videre til andre.
Som en del af projektet har vi blandt andet gennemført forløb i padel, håndbold og floorball i samarbejde med engagerede partnere. I alle vores aktiviteter lægger vi stor vægt på teamwork, samarbejde og holdånd; at man støtter hinanden, kommunikerer og skaber gode oplevelser sammen. Vi har derudover været ude på uddannelser og til forskellige arrangementer for at sætte gang i dagen med energifyldt morgengymnastik og/eller opvarmning. For at skabe bevægelse, fællesskab og gode oplevelser for deltagerne.

PADEL
Padel-forløbene har til formål at give deltagerne et solidt fundament inden for padel gennem træning i de grundlæggende teknikker og spillets opbygning. Derudover arbejder vi med at udvikle deltagernes instruktørkompetencer og styrke deres tro på egne evner. Gennem fælles aktiviteter og læring i praksis understøttes både fællesskab, samarbejde og glæden ved at dyrke padel.
FLOORBALL
I floorball-forløbene arbejder vi med at styrke deltagernes grundlæggende spilforståelse, koordination og samarbejdsevner. Gennem træning og fælles aktiviteter får deltagerne mulighed for at udvikle tekniske færdigheder og opbygge erfaring med en energifyldt holdsport, hvor tempo, taktik og fællesskab går hånd i hånd. Forløbet har samtidig fokus på at styrke selvtillid, samarbejde og bevægelsesglæde gennem positive oplevelser.
HÅNDBOLD
I håndbold-forløbene arbejder vi med at udvikle deltagernes kasteteknik, boldkontrol og forståelse for spillets grundlæggende elementer. Samtidig arbejder vi med spilforståelse og evnen til at læse og reagere på situationer i spillet. Håndboldens høje tempo og mange samarbejdssituationer giver gode muligheder for personlig udvikling, øget selvtillid og stærke fællesskaber, hvor alle bidrager til holdets succes.

Kristian Andresen
Særlig medarbejder i Café Ingeborg
“Det er helt vildt fedt, fordi jeg får udfordringer og jeg kommer ud og bevæger mig med mine kollegaer. Vi får en helt anden relation til hinanden.”

Janne Nielsen
Særlig medarbejder i Café Ingeborg
“Vi får mere motion, hvilket jeg er rigtig glad for. Jeg bliver mere glad, når jeg dyrker motion – og så er det en god måde at være sammen med sine kollegaer.”




