Janne er blevet mere modig

Janne og Natascha er de første blandt vores særlige medarbejdere, der har været på konditorkursus hos Jennie i vores café på biblioteket. Jenny er konditor og har nydt at lære de to en hel masse om at bage lækre kager med blik for detaljen. Hun synes, de er dygtige.

Janne og Natascha har lavet muffins, marengskys, nogle de skulle flette, chokoladekager, flødekager, medalje og hindbærsnitter m.fl. Det har virkelig givet blod på tanden.

”Det sværeste, var der hvor vi skulle bruge sprøjteposer til at pynte. Du skulle holde den ene hånd oppe og den anden hånd nede samtidig med, at du skulle køre rundt”, siger Janne og fortsætter:

”Det sjoveste var at lære at veje af. Der var så bare en gang, hvor vi glemte at putte sukker i dejen. Så måtte vi gøre det om.”

Det var både sjovt og dejligt at få smagsprøver med hjem, så dem derhjemme kunne smage. Ellers blev kagerne solgt til gæsterne i caféen på biblioteket.

”Jeg har faktisk lært mange ting, som jeg kan bruge på arbejdet og på bostedet. Jeg stod for at lave fastelavnsboller med creme, flødeskum og syltetøj og glasur hjemme. Boller har jeg også lavet. Nu sørger jeg for, at der er boller klar til dem, jeg bor med i weekenden. Det er koldhævede boller.”

Konditorkurserne fortsætter med nye deltagere fra vores køkkener i den kommende tid.
Mia og Susan er i fuld gang. Måske er du heldig at kunne købe og smage deres kager, hvis du kommer forbi og køber lidt sødt.

Konditorkurser et godt eksempel på, hvordan vi arbejder vi i vores pædagogik arbejder med Vigotskys princip for zonen for nærmeste udvikling.
At vi giver de særlige medarbejdere kærlige puf mod flere kompetencer.

Læs om vores pædagogik
Se caféens åbningstider

Find os her

Café Ingeborg
Eksercerpladsen 1
4100 Ringsted
Tlf.nr: 57 62 77 77